Seneste nyt


Nobelprisvinder Luc Montagnier støtter homøopati

6-09-2015

Uddrag af artikel af Dana Ullman (2), publiceret den 30. januar 2011 i The Huffington Post

 

Dr. Luc Montagnier, den franske virolog, som vandt Nobelprisen i 2008 for opdagelsen af AIDS-virus, har gjort sig bemærket i det videnskabelige samfund med sin stærke støtte til homøopatisk medicin. I et interview i Science magazine 24. december 2010 (1) har prof. Luc Montagnier udtrykt sin støtte til homøopatien. Montagnier er grundlægger og præsident i World Foundation for AIDS Research and Prevention (Verdensfonden for AIDS forskning og forebyggelse) og har for nyligt indtaget en ny position ved Jiaotong Universitetet i Shanghai, Kina, (ofte kaldt "Kinas MIT" (Massachusetts Institute of Technology, verdens førende). Dr. Montagnier og hans team vil undersøge et nyt videnskabeligt fænomen, som befinder sig ved korsvejen for fysik, biologi og medicin - elektromagnetiske bølger skabt af DNA i vand. Teamet vil studere såvel den teoretiske basis samt de fremtidige medicinske anvendelsesmuligheder.

 

Montagniers nye forskning undersøger de elektromagnetiske bølger, som udgår fra høje fortyndinger af DNA fra forskellige patogene stoffer. Montagnier udtaler: "Vi har fundet ud af, at DNA producerer strukturelle ændringer i vandet, som består ved meget høje fortyndinger, og som fører til resonante elektromagnetiske signaler, som er målbare. Ikke alle DNA producerer signaler, som vi kan måle med vores udstyr. De høj-intensive signaler kommer fra bakterielle og virale DNA." Montagnier forsikrer, at disse nye observationer vil føre til ny behandlinger for mange kendte, kroniske tilstande, herunder autisme, Alzheimer's, Parkinson's og dissemineret sklerose.

  

Montagnier skrev om sine resultater allerede i 2009 (17), og i midten af 2010 udtrykte han ved et fornemt måde med andre Nobelpristagere sin interesse for homøopati og denne medicins implikationer (18).

 

Hovedparten af klinisk forskning indenfor homøopatisk medicin, som er offentliggjort i så kaldte peer-review (forskerbedømte) tidsskrifter, har vist positive, kliniske resultater (3,4) særligt i behandlingen af luftvejsallergier (5,6), influenza (7), fibromyalgi (8,9), rheumatoid arthritis/leddegigt (10), børnediare (11), postoperativ rekreation efter mavekirurgi (12), ADHD (13), samt reduktion af bivirkninger efter ortodoks kræftbehandling (14). Udover kliniske forsøg har adskillige hundrede grundforskningsstudier bekræftet den biologiske aktivitet af homøopatiske midler. En type grundforskning, kaldet in vitro studier, fadt 67 eksperimenter (hvoraf 1/3 var replikationer) og næsten 3/4 af alle replikationer var positive (15,16).

 

Udover den store mængde grundlæggende videnskabelige evidens og klinisk forskning findes der yderligere evidens for homøopatien i det faktum, at den opnåede udbredt popularitet i USA og Europa i det 19. århundrede pga. imponerende resultater, som folk oplevede i behandlingen af epidemier, som hærgede på den tid, bl.a. kolera, tyfus, gul feber, skarlagensfeber og influenza.

 

St�tte fra en anden Nobelprisvinder

 

Montagniers nye forskning fremkalder minder om en af de mest sensationelle historier i fransk forskning, ofte kaldet "Benveniste-affæren". En højt respekteret immunolog, Dr. Jacques Benveniste, som døde i 2004, udførte et studie, som blev replikeret i tre andre universitetslaboratorier og udgivet i Nature (19). Benveniste og andre forskere brugte ekstremt fortyndede doser af substanser, som skabte en virkning på en type hvide blodlegemer, kaldet basofiler.

 

Montagnier betragter Benveniste som en "moderne Galileo", som var langt forud for sin tid, og som blev angrebet for at undersøge et medicinsk og videnskabeligt emne, som den ortodokse videnskab havde overset og endda dæmoniseret.

 

Ud over Benveniste og Montagnier er der den vigtige holdning fra Ph. D. Brian Josephson, også Nobelprisvindende forsker og professor emeritus ved Cambridge University i England. Som svar på en artikel om homøopati i New Scientist skrev Josephson:  "Mht. Deres kommentarer til pÃ¥stande om homøopati: Kritik, der centrerer sig om det forsvindende lille antal opløste molekyler i en opløsning, efter at den gentagne gange er fortyndet, er uden mening, eftersom fortalere for homøopatiske lægemidler tillægger deres virkning - ikke molekylerne i vandet, men derimod - ændringen af vandets struktur. Enfoldig analyse kan måske vise, at vand som væske ikke kan have en sådan struktur, som et sådant billede kræver. Men eksempler som at flydende krystaller, der flyder ligesom almindelig væske, kan opretholde en ordnet struktur over makroskopiske afstande, viser begrænsningen ved den måde at tænke på. Der har ikke, efter min bedste overbevisning, været nogen afsløringer af homøopati, som fremstår hæderlige efter, at dette synspunkt blev taget med i betragtningerne. Et relateret emne er det fænomen, som Jacques Benvenistes kollega Ylone Thomas og andre veletablerede forskere kalder "vands hukommelse". Hvis det er sandt, er det endnu mere signifikant end homøopatien selv, og det bekræfter det begrænsede udsyn, som kendetegner det moderne, videnskabelige samfund, som i stedet for at skynde sig at efterprøve disse fund, bortskaffer dem som eneste svar (21)."

 

 

KILDER:

(1) Enserink M, Newsmaker Interview: Luc Montagnier, French Nobelist Escapes "Intellectual Terror" to Pursue Radical Ideas in China. Science 24 December 2010: Vol. 330 no. 6012 p. 1732. DOI: 10.1126/science.330.6012.1732

(2) Ullman D. Homeopathic Medicine: Europe's #1 Alternative for Doctors. http://www.huffingtonpost.com/dana-ullman/homeopathic-medicine-euro_b_402490.html

(3) Linde L, Clausius N, Ramirez G, et al., "Are the Clinical Effects of Homoeopathy Placebo Effects? A Meta-analysis of Placebo-Controlled Trials," Lancet, September 20, 1997, 350:834-843.

(4) Lüdtke R, Rutten ALB. The conclusions on the effectiveness of homeopathy highly depend on the set of analyzed trials. Journal of Clinical Epidemiology. October 2008. doi: 10.1016/j.jclinepi.2008.06/015.

(5) Taylor, MA, Reilly, D, Llewellyn-Jones, RH, et al., Randomised controlled trial of homoeopathy versus placebo in perennial allergic rhinitis with overview of four trial Series, BMJ, August 19, 2000, 321:471-476.

(6) Ullman, D, Frass, M. A Review of Homeopathic Research in the Treatment of Respiratory Allergies. Alternative Medicine Review. 2010:15,1:48-58. http://www.thorne.com/altmedrev/.fulltext/15/1/48.pdf

(7) Vickers AJ. Homoeopathic Oscillococcinum for preventing and treating influenza and influenza-like syndromes. Cochrane Reviews. 2009.

(8) Bell IR, Lewis II DA, Brooks AJ, et al. Improved clinical status in fibromyalgia patients treated with individualized homeopathic remedies versus placebo, Rheumatology. 2004:1111-5.

(9) Fisher P, Greenwood A, Huskisson EC, et al., "Effect of Homoeopathic Treatment on Fibrositis (Primary Fibromyalgia)," BMJ, 299(August 5, 1989):365-6.

(10) Jonas, WB, Linde, Klaus, and Ramirez, Gilbert, "Homeopathy and Rheumatic Disease," Rheumatic Disease Clinics of North America, February 2000,1:117-123.

(11) Jacobs J, Jonas WB, Jimenez-Perez M, Crothers D, Homeopathy for Childhood Diarrhea: Combined Results and Metaanalysis from Three Randomized, Controlled Clinical Trials, Pediatr Infect Dis J, 2003;22:229-34.

(12) Barnes, J, Resch, KL, Ernst, E, "Homeopathy for Post-Operative Ileus: A Meta-Analysis," Journal of Clinical Gastroenterology, 1997, 25: 628-633.

(13) M, Thurneysen A. Homeopathic treatment of children with attention deficit hyperactivity disorder: a randomised, double blind, placebo controlled crossover trial. Eur J Pediatr. 2005

Dec;164(12):758-67. Epub 2005 Jul 27.

(14) Kassab S, Cummings M, Berkovitz S, van Haselen R, Fisher P. Homeopathic medicines for adverse effects of cancer treatments. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 2.

(15) Witt CM, Bluth M, Albrecht H, Weisshuhn TE, Baumgartner S, Willich SN. The in vitro evidence for an effect of high homeopathic potencies--a systematic review of the literature. Complement Ther Med. 2007 Jun;15(2):128-38. Epub 2007 Mar 28.

(16) Endler PC, Thieves K, Reich C, Matthiessen P, Bonamin L, Scherr C, Baumgartner S. Repetitions of fundamental research models for homeopathically prepared dilutions beyond 10-23: a bibliometric study. Homeopathy, 2010; 99: 25-36.

(17) Luc Montagnier, Jamal Aissa, Stephane Ferris, Jean-Luc Montagnier, Claude Lavallee, Electromagnetic Signals Are Produced by Aqueous Nanostructures Derived from Bacterial DNA Sequences. Interdiscip Sci Comput Life Sci (2009) 1: 81-90.

http://www.springerlink.com/content/0557v31188m3766x/fulltext.pdf

(18) Nobel laureate gives homeopathy a boost. The Australian. July 5, 2010. http://www.theaustralian.com.au/news/health-science/nobel-laureate-gives-homeopathy-a-boost/story-e6frg8y6-1225887772305

(19) Davenas E, Beauvais F, Amara J, et al. (June 1988). "Human basophil degranulation triggered by very dilute antiserum against IgE". Nature 333 (6176): 816-8.

(20) Maddox J (June 1988). "Can a Greek tragedy be avoided?". Nature 333 (6176): 795-7.

(21) Josephson, B. D., Letter, New Scientist, November 1, 1997.

(22) George A. Lone Voices special: Take nobody's word for it. New Scientist. December 9, 2006.

(23) Personal communication. Brian Josephson to Dana Ullman. January 5, 2011.

(24) Chikramane PS, Suresh AK, Bellare JR, and Govind S. Extreme homeopathic dilutions retain starting materials: A nanoparticulate perspective. Homeopathy. Volume 99, Issue 4, October 2010, 231-242.

(25) Human and Experimental Toxicology, July 2010: http://het.sagepub.com/content/vol29/issue7/

To access free copies of these articles, see: http://www.siomi.it/siomifile/siomi_pdf/BELLE_newsletter.pdf