HISTORIEFILOSOFI
 

Homøopati


HomøopatiMenneskets organisme manifesterer forskellige symptomer ikke blot for at genere os. Sygdom er kroppens budskab til os om, at vi - på et eller flere punkter - ikke følger vores sande natur og tegn på, at der er en form for disharmoni inden for organismen. Den kan nogle gange vise sig som f.eks. relativt svage fornemmelser af træthed eller utilpashed. Hvis vi ikke er opmærksomme på disse meddelelser og foretager de nødvendige ændringer, vil vores krop sende os stærkere signaler i form af f.eks. forskellige former for smerter. Hvis vi stadig ikke ændrer vores levevis, vil vi måske blive ramt af mere alvorlige sygdomme. Selv om der til tider skal et stærkt budskab til for at vække vores opmærksomhed, er der oftest stadig rigelig tid til at gøre noget ved situationen.

Snarere end at betragte sygdom som en ulykke, kan vi betragte den som et stærkt og nyttigt budskab. I stedet for at bekæmpe det (ofte med større og større doser af medicin), kan vi vælge at prøve at forstå den nok til at det der generer os kan erkendes, anerkendes og helbredes. Vores udvidede forståelse af situationen kan ofte være en vigtig forudsætning og en nødvendig katalysator for en markant helbredsforbedring og ændring af vores livssituation.

Homøopatens vigtigste opgave i den forbindelse er at hjælpe den syge.  Med andre ord: takket været sin dybe forståelse af mennesket i sygdom og sundhed og utrættelig dedikation til professionalisme (læs: faglig seriøsitet), kan homøopaten via sin viden om de homøopatiske lægemidler, blive den katalyserende kraft for at der igangsættes en helbredelseproces.  Der er for homøopaten en sammenhæng mellem årsager og symptomerne, som derfor kan bruges til at finde det homøopatiske lægemiddel, der passer på årsagen.