Forskning


Alsted Pedersen (1972)1  konkluderede ud fra forskellige eksperimentelle undersøgelser, at det med statistisk signifikans er vist, at potenserede substanser (homøopatisk medicin) kan udvise biologiske virkninger.  Kleijnen et al. (1991) gennemførte en metaevaluering af 105 kontrollerede kliniske undersøgelser. De systematisk reviewede undersøgelser var udvalgt ud fra kriterier som i naturvidenskabelig forstand var acceptable. I 81% af undersøgelserne vistes der en positiv effekt af homøopatisk behandlinger. Bruset og Tveiten (1991) har ved en meta-undersøgelse fundet, at ca. 60% af kliniske undersøgelser viser signifikans i homøopatiens favør. Yderligere metaanalyser er gennemført inden for grundforskning og klinisk forskning, hvor det konkluderes, at homøopatien har en reel effekt (Linde 1997).

Dobbeltblinde kontrollerede kliniske undersøgelser af homøopatisk behandling af allergi/astma er foretaget af Reilly og medarbejdere (Reilly & Taylor 1985; Reilly et al. 1986; Reilly et al. 1994). Alle 3 undersøgelser viste, at interventionsgruppen opnåede bedre resultater end placebogruppen. Kleijnen et al’ s metaevaluering viste, at 5 dobbeltblinde kontrollerede kliniske undersøgelser dokumenterede positiv effekt af homøopatisk behandling på 350 allergi/astma-patienter (Lewith & Watkins 1996).

Haidvogl (1993) konkluderer i forbindelse med en evaluering af en række kliniske studier, at især akutte behandlinger egner sig til randomiserede undersøgelser, mens kroniske behandlinger må anses for komplicerede for at kunne tilpasses en konventionel klinisk afprøvning. Hildebrandt og Eltze (1983) og Bayr (1986) diskuterer bl.a. nødvendigheden af, at der i fremtidige studier foretages en individuel vurdering af patientens symptombillede. Problemet ved resultatvurderinger er bl.a., at den homøopatiske behandling kan virke ofte gennem et tidsrum, der vil overskride en kortere undersøgelsesperiode og at helbredelsesprocessen kan forløbe individuelt afhængigt af det enkelte tilfældes historie.

En dansk undersøgelse viser, at klienterne erfarede sidegevinster af den homøopatiske behandling i den forstand, at de generelt fik det bedre både fysisk og psykisk (Andersen & Eldov, 1995).

1 Der henvises til referencelisten på denne hjemmeside under Litteratur